Der findes et utal af Face bookgrupper, blogs, hjemmesider og foreninger der har det samme formål, men det man ofte oplever er, at tingene bliver gjort forskelligt i de forskellige kommuner, skoler, daginstitutioner osv.
Vores mål er at skabe et netværk som er forankret i det lokale, så det bliver gjort mere nærværende og brugbart. Man vil nemmere kunne råde og vejlede, da de erfaringer vi har hver især kommer fra det samme sted.
"Hvis du skal søge det eller det, skal du gå derhen", "Hvis du skal have hjælp til det her, så skal du snakke med ham/hende", "Sådan gør de på vores skole, måske det kunne være en løsning for jeres barn". Med én stor skole i Glostrup kommune, hvor man arbejder på at gøre tingene ens, er det vores mål og håb, at vi kan være med til at skabe en synergi og bringe succeshistorierne frem, så andre kan få gavn af dem.
På den måde skal hver enkelt familie ikke skal starte fra bunden af og føle de står alene.
Men vi oplever også at mange af de problematikker, vores medlemmer har ikke er geografisk betinget, og derfor er alle velkomne i Familierum, uanset postnummer. Dog kan man opleve at egenbetalingen (der hvor der er en sådan) vil være højere for medlemmer ikke bosat i kommunen. Det skyldes at vi er støttet af §18 midler fra Glostrup kommune, og at der derigennem opnås tilskud for kommunens borgere.
Hvad koster det?
Det skal ikke koste noget at få hjælp. Når man er i krise skal det ikke være økonomien der afgør, om du kan få hjælp eller ej! En del af vores tilbud vil dog være båret af en mindre egenbetaling.
Familierum er for alle der til tider kan have brug for et netværk, hvor vi kan læsse af og blive fyldt på, så vi har ny energi til at klare hverdagen, som til tider kan blive for meget. Vi ønsker at vores medlemmer bliver klædt ordentligt på og får bedre forudsætninger for, at klare de udfordringer, som er udover det sædvanlige med jeres børn!
Derfor er det gratis!
Eneste forudsætning er at du skal melde dig ind i foreningen. Det gør du under punktet "bliv medlem" her på siden.